Holdbeskrivelse

VinyasaFlow

VinyasaFlow er vores mest dynamiske yogaklasse. Klassen tilbyder et balanceret flow af bevægelse og styrke med øjeblikke af stilhed. Vi starter med at varme kroppen op og finde vores grundstyrke. Herefter bevæger vi os igennem varierede flows i takt med åndedrættet. Vi runder stille af med restorative yinstræk og savasana. VinyasaFlow er tilrettelagt efter årets gang, tidspunkt på dagen og stemningen i rummet. Vi anbefaler altid, at du lytter til dig selv og modificerer din praksis, så den imødekommer dig.

VinyasaFlow er til dig, der godt kan lide at udfordre dig selv.

YinFlow

YinFlow kombinerer rolig styrke, blid bevægelse og enkle og langsomme flows, med lange hold og en god portion ro. Med YinFlow inviterer du den rolige og nærende yin energi ind og giver dig selv mulighed for at finde balance i både krop og sind.

Denne klasse er til dig, der har brug for en nærende flowklasse, som ikke kræver alt for meget energi eller til dig, der er ny til yoga.

YinYoga

YinYoga er en stille og meditativ praksis, som giver dig plads til at se indad og undersøge dit sind og de fysiske fornemmelser i din krop. YinYoga hjælper dig med at strække bindevæv og muskler, som ellers ikke er så meget opmærksomhed omkring og lærer dig at trække vejret igennem de fysiske fornemmelser og tankerne som opstår igennem din praksis.

YinYoga er til dig, der har brug for at tune ind i dig selv og grounde.

RestorativYin

RestorativeYin er vores mest stille klasse. Vi bruger blokke og tæpper til at støtte kroppen i hvilende stillinger. Stillingerne holdes i flere minutter ad gangen, hvor du giver dig selv tid og rum til at observere og være helt stille. Restorative yoga virker nærende og terapeutisk, idet kroppen får lov at hvile. Så selvom du ikke føler, du laver så meget, så kan Restorative yoga skabe balance i nervesystemet og hjælpe dig af med bl.a. stress, depression, søvnløshed, muskelspændinger og forhøjet blodtryk, samt styrke immunforsvaret, bindevævet og fordøjelsen.

RestorativYin er til dig, der har brug for en nærende klasse med stilhed og ro.

FitnessFlow

FitnessFlow er en kombination af flowsekvenser, cardio og styrketræningsøvelser. Vi skaber varme i kroppen og styrker vores muskler.
En kortere yogaklasse, som du kan være med til uanset kendskab til yoga.

IKKE på skemat lige for tiden